Tilføj et diagram, og indtast data

Du kan præsentere dine data med forskellige typer todimensionale (2D) eller tredimensionale (3D) diagrammer, inklusive lagkagediagrammer, linjediagrammer, søjlediagrammer, kolonnediagrammer og områdediagrammer. Du kan også oprette et blandet diagram, der indeholder to diagramtyper i den samme figur, og du kan vise grafer over data i et 2D-punktdiagram.

Du indtaster data i Værktøj til diagramdata, som indeholder en tabel, du kan redigere (tabellen vises ikke i din bog). Når du erstatter dataeksemplerne i Værktøj til diagramdata, opdateres diagrammet med det samme, så det afspejler dine egne data. Du kan kopiere og indsætte data fra et regneark eller en tabel.

Søjlediagram, signaturforklaring og Værktøj til diagramdata

Opret et nyt diagram

  1. Vælg en diagramtype på lokalmenuen Diagrammer på værktøjslinjen.

  2. Du indtaster dine data i Værktøj til diagramdata ved at gøre et af følgende:

    • Rediger tekst (inklusive mærker): Dobbeltklik på teksten, og skriv ny tekst.

    • Kopier data fra et regneark eller en tabel: Kopier og indsæt dataene i Værktøj til diagramdata.

    • Skift rækkefølge på rækker eller kolonner: Træk en række eller kolonne til en ny placering.

    • Tilføj rækker eller kolonner: Klik på Tilføj række eller Tilføj kolonne.

    • Slet rækker eller kolonner: Vælg række- eller kolonnemærket, og tryk på Slettetasten.

  3. Du ændrer, hvilke data der skal vises, ved at klikke på en af knapperne “Tegn række vs. kolonne” i Værktøj til diagramdata.

    Knapperne Række og Kolonne i Værktøj til diagramdata
  4. Træk for at flytte og ændre størrelse på diagrammet.

  5. Tilpas diagrammets formatering.

Rediger data i et eksisterende diagram

Du redigerer data i et eksisterende diagram ved at åbne Værktøj til diagramdata og indtaste de nye data. Når du redigerer data, opdateres diagrammet med det samme, så de nye data afspejles.

  1. Vælg diagrammet.

  2. Hvis Værktøj til diagramdata ikke er åbent, skal du klikke på Infoværktøjslinjen, klikke på knappen Info om diagram og klikke på Rediger data.

    Du kan også vælge Format > Diagram > Vis dataværktøj.

  3. Vælg tabelcellerne i Værktøj til diagramdata, og skriv dine data i dem.

    Data, der redigeres i Værktøj til diagramdata

Skift type til et diagram

Når du skifter fra en diagramtype til en anden, bevares diagrammets formatering måske ikke i det nye diagram.

  1. Vælg diagrammet.

  2. Hvis Info om diagram ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om diagram og vælge en anden diagramtype på lokalmenuen øverst til venstre.

    • Hvis du skifter til et lagkagediagram: Det første datapunkt i hver serie vises som et lagkagestykke.

    • Hvis du skifter til et punktdiagram: Hvert punkt i diagrammet kræver to værdier. Hvis diagrammet er baseret på et ulige antal rækker eller kolonner, tegnes den sidste række eller kolonne ikke.

    • Hvis du skifter til et søjle-, kolonne-, område- eller linjediagram: Hver serie i det nye diagram svarer til en række eller kolonne i Værktøj til diagramdata.

    • Hvis du skifter til en 3D-version af et diagram: Info om diagram indeholder muligheder til administration af objektdybde, belysningsformat m.m.