Tilføj spørgsmål til repetition

Med Repetition-widget kan du tilføje et sæt spørgsmål, så læsere kan repetere det, de har lært. Du kan bruge tre typer spørgsmål til hver repetition:

  • Flere valg: Elever besvarer et spørgsmål med op til seks svarmuligheder.

  • Træk mærke til modtager: Elever trækker op til seks tekstmærker til bestemte steder i en illustration.

  • Træk miniature til modtager: Elever trækker op til seks billeder til bestemte steder i en illustration.

Her er et eksempel på et spørgsmål med flere svarmuligheder til repetition:

Spørgsmål med flere svarmuligheder til repetition med to svar valgt

Opret eller rediger en repetition

  1. Vælg Repetition på lokalmenuen Widgets på værktøjslinjen.

  2. Du indtaster det første spørgsmål ved at overskrive teksten i eksemplet.

  3. I vinduet Interaktion i Info om widget skal du gøre et af følgende:

    • Tilføj et nyt spørgsmål: Vælg en spørgsmålstype på lokalmenuen Tilføj under listen Spørgsmål.

    • Slet et spørgsmål: Vælg spørgsmålet på listen Spørgsmål, og klik på knappen Fjern .

    • Skift rækkefølge på spørgsmål: Træk dem på listen Spørgsmål.

    • Skift antallet af mulige svar: Vælg et spørgsmål, og vælg en mulighed på lokalmenuen “Antal svar” ved siden af spørgsmålet.

    • Vis det rigtige svar: Vælg svaret, eller træk mærket eller billedet til modtageren. Hvis der skal være mere end et rigtigt svar, skal du holde Kommandotasten nede, mens du vælger svarene.

    • Naviger mellem spørgsmål: Vælg et spørgsmål på listen Spørgsmål.

    • Tilføj et billede (til brug i spørgsmål af typen “træk til modtager”): Træk et billedarkiv til widget.

      Vigtigt: Billeder må ikke være større end 25 megapixel (5000 x 5000 pixel) eller 50 MB.

    • Indstil repetitionen som et miniaturebillede, der maksimeres, når læsere trykker eller klikker på den: Vælg afkrydsningsfeltet “Bruger miniature på side”.

      • Fortsæt med at redigere widget: Vælg miniaturebilledet, klik på Rediger repetition, foretag ændringer, og klik på OK.

      • Skift billede på miniaturen: Træk et nyt billede til miniaturen.

Læserne kan kontrollere deres svar med det samme ved at trykke eller klikke på Tjek svar.