Oversigt over publicering til iBooks Store

Du kan indsende bogen til publicering i iBooks Store eller eksportere den i forskellige formater og selv distribuere den. Før du kan publicere til iBooks Store, skal du gøre følgende:

  • Få et Apple-id (et brugernavn, som du kan bruge til at købe ind i iTunes Store, logge ind på iCloud m.m.). Hvis du ikke har et Apple-id eller ikke er sikker på, at du har et, skal du gå til webstedet Mit Apple-id. Der skal være knyttet et gyldigt kreditkort til dit Apple-id i iTunes Store.

  • Slå Tunes Connect til med dit Apple-id. Det kan du gøre gratis under publiceringen (når du har klikket på Publicer). Når du slår iTunes Connect til, skal du vælge, om du kun vil tilbyde bøger gratis, eller om du både vil sælge dem og tilbyde dem gratis.

  • Hent iTunes Producer, som er det program, du skal bruge til at sende bogen til iBooks Store. Du kan hente iTunes Producer gratis under publiceringen.

  • Opret et bogeksempel (kræves, hvis du vil sælge en bog), som kunder kan se gratis, før de beslutter at købe din bog. Under publiceringen kan iBooks Author oprette et eksempel på basis af et af bogens kapitler. Eller du kan oprette et eksempel manuelt.

De bøger, du sælger i iBooks Store, kan beskyttes af Apples eget system til kopibeskyttelse (FairPlay DRM), som forhindrer ulovlig kopiering af din bog. (Film og video i HTML5-widgets beskyttes ikke mod kopiering.)