Tilføj og rediger fotografier og andre billeder
Du kan føje et fotografi eller et andet billede (med en understøttet arkivtype) til en side i bogen ved at trække fotografiet fra mediebrowseren, Finder eller et andet program.
Når du har føjet et fotografi til bogen og anbragt det på siden, kan du bruge værktøjerne i iBooks Author til at afmaske (beskære) fotografiet, ændre dets lysstyrke, kontrast og andre billedkvaliteter eller slette dets baggrund.
Afmask (beskær) et fotografi
Du kan beskære fotografier uden at ændre det originale billede ved at afmaske kanterne for at skjule de uønskede dele.
Vælg det fotografi, du vil afmaske.
-
Gør et af følgende:
-
Afmask fotografiet med en rektangulær figur: Klik på knappen Afmask på formatlinjen. Hvis formatlinjen ikke vises, skal du vælge Oversigt > Vis formatlinje.
Afmask fotografiet med en figur: Vælg Format > Afmask med figur > Figur.
-
-
Gør et af følgende:
Skift størrelse på fotografiet: Træk mærket over knappen Rediger maske.
Flyt fotografiet i rammen: Træk fotografiet.
Flyt masken: Træk maskens stiplede kant.
Skift størrelse på masken: Træk vælgehåndtagene på maskens stiplede kant. Du bevarer maskens proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker.
Roter masken: Hold Kommandotasten nede, mens du trækker et hjørnehåndtag på masken.
-
Når du er tilfreds med placeringen af og størrelsen på fotografiet og masken, kan du gøre et af følgende som afslutning:
Dobbeltklik på masken eller fotografiet.
Tryk på Retur.
Klik uden for fotografiet.
Klik på Rediger maske.
Du fjerner afmaskningen fra fotografiet ved at vælge Format > Billede > Fjern afmaskning.
Juster et fotografis lysstyrke, kontrast og andre indstillinger
De ændringer, du foretager i iBooks Author, påvirker ikke det originale fotografi.
Vælg fotografiet.
-
Klik på knappen Juster billede på formatlinjen.
Hvis formatlinjen ikke vises, skal du vælge Oversigt > Vis formatlinje.
-
Foretag de ønskede justeringer.
Lysstyrke: Juster mængden af hvidt i fotografiet Træk til højre for at øge mængden af hvidt, så fotografiet virker lysere.
Kontrast: Juster forskellen mellem de lyse og mørke områder af fotografiet. Hvis du øger kontrasten, bliver de lyse dele lysere, og de mørke bliver mørkere. Hvis du formindsker kontrasten, bliver forskellen mellem de lyse og mørke områder mindre. Når du trækker til højre, bliver kanterne mellem lyse og mørke områder mere skarpe og kan få et billede til at fremstå som en illustration.
Mætning: Juster fyldigheden af farver i fotografiet. Når du trækker mod højre, bliver farverne mere fyldige og levende.
Temperatur: Juster varmen eller kulden i billedet ved at justere mængden af varme toner (gul) og kolde toner (blå).
Tone: Juster den generelle farvesætning i fotografiet ved at justere mængden af magenta og grønne toner.
Skarphed: Gør fokus i fotografiet skarpere eller blødere (sløret).
Eksponering: Juster lys og mørke i hele fotografiet generelt. Når du justerer eksponering, bliver alle dele af fotografiet lysere eller mørkere. Hvis du forøger eksponeringen, kan farverne blive svagere.
-
Histogram og niveauer: Histogrammet viser alle farveoplysninger i fotografiet, fra den mørkeste skygge til venstre til det lyseste område til højre. Toppen af højdepunkterne fortæller dig, hvor mange farveoplysninger der falder inden for et givent udsnit.
Du indstiller det lyse niveau ved at trække det højre niveaumærke mod midten. Når du trækker mærket til venstre, begrænses farveudsnittet, og lyse dele kan blive tydeligere. Placeringen af mærket bestemmer, hvor mange oplysninger der er i den lyseste del af fotografiet; alle oplysninger til højre for mærket udelades fra fotografiet.
Du indstiller det mørke niveau ved at trække det venstre mærke mod midten. Når du trækker mærket til højre, indsnævres farveudsnittet, og det kan gøre skyggerne mere klare. Placeringen af mærket bestemmer, hvor mange oplysninger der er i den mørkeste del af fotografiet; alle oplysninger til venstre for mærket udelades fra fotografiet.
Du kan trække mærkerne til nøjagtigt det sted, hvor histogrammet viser et tydeligt knæk, hvilket viser, at der er detaljer.
Forbedring: Justerer fotografiet automatisk ved at sprede de røde, grønne og blå toner jævnt over histogrammet.
Du gendanner fotografiets originale indstillinger ved at klikke på Nulstil billede.
Fjern baggrunden eller uønskede elementer fra et fotografi
Du bruger Instant Alpha-værktøjet til at gøre dele af et fotografi gennemsigtige. Funktionen er nyttig, hvis du vil fjerne uønskede baggrunde eller farver.
Du får de bedste resultater, hvis du fjerner dækkende farver med tydelige grænser. Du fjerner mindre skarpe områder ved at vælge et mindre område og gentage handlingen.
Vælg fotografiet.
Vælg Format > Billede > Instant Alpha.
-
Klik på den farve, du vil gøre gennemsigtig, og træk langsomt hen over den.
Mens du trækker, vokser det valgte, så det omfatter tilstødende områder, der bruger lignende farve. Du kan kontrollere, hvor meget der vælges af fotografiet, ved at trække mindre eller mere.
Du fjerner alle forekomster af farven fra fotografiet ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker.
Gentag trin 3 så ofte, du vil.
Vigtigt: Billeder må ikke være større end 25 megapixel (5000 x 5000 pixel) eller 50 MB.