Oversigt over objekter
Et objekt er et emne, som du anbringer på en side i din bog. Fotografier, widgets (interaktive medier), figurer, tekstfelter, tabeller og diagrammer er eksempler på objekter.
Der er tre typer objekter:
Et integreret objekt er integreret i tekstforløbet og flyttes sammen med teksten.
Et flydende objekt er forankret til en bestemt placering på en side. Du kan trække flydende objekter overalt på en side og ombryde tekst omkring dem eller lagdele tekst eller andre objekter over eller under dem
Et forankret objekt er forankret til en bestemt placering på en side, men det er også forbundet med bestemt tekst (f.eks. et ord eller en sætning). Hvis teksten flytter til en anden side, vises objektet på den nye side på den samme placering. Et forankringsmærke viser den tekst, som objektet er forbundet med; du kan trække objektet eller mærket overalt på siden.
Som standard er objekter, du tilføjer i iBooks Author, forankrede eller flydende, men du kan nemt ændre et objekt fra en type til en anden.
Integrerede objekter og de fleste widgets (af alle objekttyper) vises altid i både liggende og stående retning. Flydende og forankrede objekter opfører sig forskelligt, afhængigt af hvilken skabelon du bruger.
Liggende: Flydende og forankrede objekter (undtagen widgets) er skjulte, når en læser vender enheden til stående retning. Men hvis du giver et objekt en titel eller en billedtekst eller vælger, at objektet skal kunne vises på en større skærm, vises objektet i stående format som et miniaturebillede, som læseren kan trykke eller klikke på for at maksimere objektet.
Stående: Flydende og forankrede objekter vises altid.