Rediger et objekts udseende
Skift størrelse på et objekt
Som standard vises et objekts bredde og højde, når du ændrer størrelse på det. Du slår disse mål fra ved at vælge iBooks Author > Indstillinger, klikke på Generelt og fravælge “Vis størrelse og position, når objekter flyttes”.
Vælg det objekt, du vil ændre størrelse på.
-
Gør et af følgende:
-
Skift størrelse på hele objektet: Træk et aktivt vælgehåndtag.
Skift kun størrelse på objektet i en retning: Træk et sidehåndtag.
Skift størrelse på objektet fra dets midte: Hold Alternativtasten nede, mens du trækker.
Bevar et objekts proportioner: Hold Skiftetasten nede, mens du trækker. (Du kan også vælge “Fast format” i Info om metrik.)
-
Skift størrelse på et objekt til bestemte mål: Brug mulighederne Bredde og Højde i Info om metrik.
Tip: Du kan vælge flere objekter og ændre størrelse på dem på en gang.
Gendan et objekts standardstørrelse: Klik på Original str. i Info om metrik.
-
Spejlvend eller roter et objekt
Gør et af følgende:
-
Spejlvend et objekt vandret eller lodret: Vælg objektet, og vælg Organiser > Spejlvend vandret eller Organiser > Spejlvend lodret.
Du kan også bruge spejlvendingsknapperne i Info om tabel.
-
Roter et objekt: Vælg det, hold Kommandotasten nede, og flyt markøren over et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og træk håndtaget.
Du roterer objektet i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede, mens du trækker.
Du kan også bruge knappen Roter eller mulighederne til Vinkel i Info om metrik.
-
Roter en figur, men bevarer dens tekst vandret: Roter figuren, og vælg Format > Figur > Nulstil tekst- og objekthåndtag.
Du kan ikke rotere en integreret tabel.
Tilføj en skygge
-
Vælg et objekt, og vælg afkrydsningsfeltet Skygge på formatlinjen.
Hvis formatlinjen ikke vises, skal du vælge Oversigt > Vis formatlinje.
Hvis Info om grafik ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og klikke på knappen Info om grafik.
-
I Info om grafik skal du justere en eller flere af følgende muligheder:
Vinkel: Indstil skyggens vinkel.
Forskydning: Indstil, hvor langt skyggen skal være fra objektet eller teksten.
Sløring: Juster blødheden på en skygges kant.
Opacitet: Skriv en procent i feltet for at ændre en skygges gennemsigtighed.
Farve: Juster skyggens farve.
Juster et objekts opacitet
Vælg objektet.
Hvis Info om grafik ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og klikke på knappen Info om grafik.
-
Træk mærket Opacitet, eller skriv en procent i det tilstødende felt.
Til figurer kan du indstille opaciteten på farver til udfyldning og streg (ramme) uafhængigt af objektets opacitet. Hvis du ændrer opaciteten på et objekts udfyldnings- eller stregfarve (ved at trække mærket Opacitet i farvevinduet), bliver den valgte opacitetsværdi objektets maksimale opacitet. Når du derefter ændrer objektets opacitet i Info om grafik, ændrer du den i forhold til den opacitet, du indstiller i farvevinduet.
Hvis du ændrer et objekts gennemsigtighed og derefter ikke kan gendanne objektets fyldfarve 100%, kan det skyldes, at opaciteten blev indstillet til mindre end 100% i farvevinduet. Du kan rette det ved at vælge objektet, vælge Oversigt > Vis farver og indstille opaciteten i farvevinduet til 100%.
Udfyld et objekt med en farve eller med gradueringer
Du kan fylde figurer, tabeller, tabelceller, diagramelementer og andre objekter med en dækkende farve.
Du kan også udfylde figurer, tabelceller, diagramelementer og andre objekter med to eller flere farver, der blandes ind i hinanden (kaldes farvegradueringer).
Vælg objektet.
Hvis Info om grafik ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og klikke på knappen Info om grafik.
-
Gør et af følgende:
-
Udfyld objektet med en dækkende farve: Vælg Farvefyld på lokalmenuen Fyld.
Tip: Du kan også hurtigt udfylde et objekt med en farve vha. fyldfarvefeltet på formatlinjen.
-
Udfyld objektet med en ensartet, tofarvet farveforløb: Vælg Fyld til farveforløb på lokalmenuen Fyld.
Bemærk: Du kan udfylde individuelle tabelceller med et farveforløb, men ikke en hel tabel.
-
Udfyld en figur med et specielt farveforløb: Vælg Avanceret fyld til farveforløb på lokalmenuen Fyld.
-
-
Du ændrer farven eller dens opacitet ved at klikke i farveområdet under lokalmenuen Fyld, bruge farvevinduet til at vælge en farve og opacitet og trække farven fra farveområdet øverst i farvevinduet til farveområdet i Info om grafik.
Hvis du vælger Fyld til farveforløb, skal du gøre som beskrevet med hvert farveområde. Med Avanceret fyld til farveforløb skal du klikke på en farvemulighed under forløbslinjen.
-
Hvis du vælger Fyld til farveforløb eller Avanceret fyld til farveforløb, skal du gøre et af følgende (eller begge dele):
Indstil en retning op farveforløbet: Brug vinkelhjulet eller -feltet.
Spejlvend farveforløbet: Klik på knappen Spejlvend (med en kurvet pil med to hoveder eller med to pile, der vender hver sin retning).
-
Hvis du vælger Avanceret fyld til farveforløb, skal du gøre et af følgende:
Føj endnu en farve til farveforløbet: Klik under forløbslinjen, hvor den nye farve skal begynde.
Rediger skarpheden ved blanding af farverne: Træk blandingspunkterne over forløbslinjen.
-
Opret et radialt (cirkulært) forløb: Klik på knappen Radial. Du centrerer farveforløbet igen ved at trække det lille blå redigeringspunkt i midten af objektet. Du ændrer, hvor skarpt farverne blandes, ved at trække det blå redigeringspunkt uden for objektet tættere på eller længere væk fra farveforløbets midte.
Udfyld et objekt med et billede
Du kan udfylde figurer eller diagramelementer med et billede eller et tonet billede.
Vælg et objekt.
Hvis Info om grafik ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og klikke på knappen Info om grafik.
Vælg Billedfyld eller Farve på tonet billedfyld på lokalmenuen Fyld.
-
Vælg et billede.
Hvis der allerede er et billede, og du vil ændre det, skal du klikke på Vælg. Eller træk et arkiv fra Finder eller mediebrowseren til billedfeltet i Info om grafik eller til en diagramserie.
Du kan vælge et arkiv i alle understøttede arkivformater.
-
Hvis du vælger Tonet billedfyld, skal du klikke i farvefeltet til højre for knappen Vælg for at vælge en farvetone. Træk mærket Opacitet i farvevinduet for at gøre tonen mørkere eller lysere. Hvis du trækker mærket Opacitet i Info om grafik, ændres opaciteten i både farvetonen og fotografiet.
-
Du ændrer, hvordan billedet udfylder objektet, ved at vælge en mulighed på lokalmenuen over knappen Vælg.
Skaler til kant: Tilpasser billedets størrelse, så det passer så godt til objektets dimensioner som muligt. Hvis objektets form er forskellig fra billedets, vises dele af billedet muligvis ikke, eller også kan der være tom plads omkring billedet.
Skaler og udfyld: Får billedet til at se større eller mindre ud, så der bliver minimal plads omkring billedet, selvom objektet og billedet ikke har den samme facon.
Stræk: Ændrer billedets størrelse, så det passer til objektets dimensioner, men kan forvrænge billedet, hvis det ikke har samme facon som objektet.
Original str.: Anbringer billedet inden i objektet uden at ændre billedets originale dimensioner. Hvis billedet er større end objektet, vises kun en del af billedet. Hvis billedet er mindre end objektet, vises der tom plads omkring billedet.
Side om side: Gentager billedet inden i objektet, hvis billedet er mindre end objektet. Hvis billedet er større end objektet, vises der kun en del af billedet inden i objektet.