Tilføj et billedgalleri
Med Galleri-widget kan du tilføje en række billeder, som læserne kan blade eller klikke igennem.
Opret et billedgalleri
Vælg Galleri på lokalmenuen Widgets på værktøjslinjen.
-
Du tilføjer et billede på en af følgende måder:
Træk et billedarkiv fra Finder eller mediebrowseren til Galleri-widget.
Træk et billedarkiv til feltet Gallerimedier i vinduet Interaktion i Info om widget.
Klik på knappen Tilføj under feltet Gallerimedier, og vælg et arkiv.
Tip: Du tilføjer flere arkiver samtidig ved at vælge flere billeder eller en mappe med billeder og trækker arkiverne til widget.
Vigtigt: Billeder må ikke være større end 25 megapixel (5000 x 5000 pixel) eller 50 MB.
Du viser miniaturebilleder til navigation i den færdige bog ved at vælge afkrydsningsfeltet Vis miniaturer.
Du ændrer billedernes rækkefølge ved at trække dem i feltet Gallerimedier i Info om widget.
Du sletter et billede ved at vælge det og trykke på Slet eller klikke på knappen Fjern under feltet Gallerimedier i infovinduet.