Oversigt over widgets
iBooks Author indeholder en række widgets, der gør det nemt at føje interaktive medier til din bog. Widgettyperne inkluderer:
Galleri: En række billeder, som læserne kan blade eller klikke igennem, med hver sin specielle billedtekst.
Medier: Et film- eller lydarkiv, som læserne kan afspille.
Repetition: En række interaktive spørgsmål med flere svarmuligheder eller forslag, der skal trækkes til det rigtige spørgsmål.
Keynote: Et lysbilledshow eller en anden præsentation oprettet med Keynote.
Interaktivt billede: Grafik med billedtekster (etiketter); læsere kan panorere og zoome for at se detaljerede oplysninger om bestemte dele af grafikken.
3D: Tilføj et 3D COLLADA-arkiv (.dae), som læserne kan bearbejde.
Rul i indholdsoversigten: Indhold (med tekst, billeder og figurer), der er hører til den omgivende tekst, men ikke er en del af hovedteksten. I den færdige bog kan læsere rulle gennem indholdet i indholdsoversigten adskilt fra resten af siden.
Lokalt emne: En overligger (med tekst, billeder og figurer), som åbner, når læseren trykker eller klikker på et billede i den færdige bog.
HTML: En HTML5-widget (med endelsen .wdgt).
Når du har tilføjet en widget (ved at vælge en på lokalmenuen Widgets på værktøjslinjen), kan du tilpasse den vha. Info om widget. De tilgængelige muligheder i Info om widget afhænger af, hvilken type widget der er valgt. Når du tilføjer en widget, vises de tilsvarende muligheder i infovinduet.
Følgende justeringsmuligheder i infovinduet er tilgængelige til de fleste widgets:
Layout: Brug lokalmenuen til at vælge, hvor mærket og billedteksten skal være (over eller under en widget).
Titel: Vælg dette afkrydsningsfelt for at give widget en titel. Med en titel kan du også bruge et mærke, f.eks. Figur eller Diagram. Disse mærker nummereres automatisk i hele bogen.
Billedtekst: Vælg dette afkrydsningsfelt for at give widget en billedtekst. I den færdige bog kan læserne rulle i billedtekster, hvis al teksten ikke vises.
Baggrund: Vælg dette afkrydsningsfelt for at tilpasse baggrunden bag widget. Træk mærket Margen for at ændre, hvor meget af baggrunden der skal vises.
-
Tilgængelighedsbeskrivelse: Tilføj tilgængelighedsbeskrivelser, som VoiceOver (Apples skærmlæser til blinde og svagtseende) læser op, når objekter vises på iPad eller Mac. Hvis du lader dette felt være tomt, læser VoiceOver objektets standardbeskrivelse op.
VoiceOver læser automatisk tekst i forbindelse med widgets op, f.eks. titler, mærker og billedtekster.
Du kan indstille en widget til at blive vist i et større format, når en læser trykker på den.