Arkiver og åbn iBooks Author-dokumenter
Første gang du opretter et dokument, giver du det et navn og beslutter, hvor det skal opbevares, og til sidst arkiverer du det. Derefter arkiveres de ændringer, du foretager i dine dokumenter, automatisk.
Når du arbejder på dokumentet, kan du arkivere versioner af det på bestemte tidspunkter. Hvis du senere finder ud af, at du ikke bryder dig om de ændringer, du har foretaget i dokumentet, kan du gennemse alle de arkiverede versioner og vende tilbage til en af de tidligere versioner.
Arkiver en bestemt version af et dokument
Du arkiverer et dokument på et bestemt tidspunkt ved at vælge Arkiv > Arkiver.
Alle de arkiverede versioner af et dokument opbevares som arkiver af versionerne.
Gennemse arkiverede versioner af et dokument
Åbn dokumentet.
Vælg Arkiv > Tilbage > Gennemse alle versioner.
Du flytter tilbage gennem tiden og ser ældre versioner af dokumentet ved at flytte markøren over tidslinjen i højre side af skærmen.
Når du finder en version, du vil se, skal du klikke på den.
-
Gør et af følgende:
Gendan en ældre version: Klik på Gendan, når den ønskede version er øverst. Det gendannede dokument vises på skrivebordet og erstatter den seneste version, du arbejdede på. Den version arkiveres på tidslinjen, hvis du skulle få brug for at hente den igen.
Gendan kun et objekt fra den ældre version: Kopier objektet (vælg det og tryk på Kommando-C), klik på OK, og indsæt objektet, hvor det skal være.
Tip: Hvis du bruger iBooks Author på fuld skærm, kan du vælge Arkiv > Tilbage > Gennemse alle versioner for at åbne en ældre dokumentversion. Eller afslut fuld skærm (tryk på esc) for at gennemse arkiverede versioner.
Arkiver en kopi af et dokument med et nyt navn
Vælg Arkiv > Dubler.
Vælg Arkiv > Arkiver.
Åbn et iBooks Author-dokument
Gør et af følgende:
Dobbeltklik på dokumentet i Finder.
Træk arkivet til symbolet for iBooks Author i Dock.
Vælg Arkiv > Åbn (på Arkivmenuen øverst på skærmen).