Tilføj opslagsord i ordlisten
Du kan gøre alle ord eller sætninger i din bog til opslagsord. Læsere kan trykke eller klikke på et ord og se dets definition i en overligger eller se ordet i bogens ordliste. Du kan føje grafik eller billeder til opslagene ligesom med anden tekst.
Hvis et ord forekommer flere gange i en bog, kan du gøre en forekomst (som regel ordets første forekomst) til den primære definition. Denne forekomst af ordet vises med fed skrift i bogen. Du kan også anføre andre forekomster af termen, som henviser til definitionen; de kaldes registerhenvisninger og vises i kursiv. En læser kan trykke eller klikke på en primær definition eller en registerhenvisning for at se ordets definition. I ordlisten kan læsere trykke eller klikke på et ord eller en af dets registerhenvisninger for at se ordet i sammenhæng i bogen.
Det er nemt at oprette opslagsord og registerhenvisninger vha. ordlisteværktøjslinjen (hvis den ikke vises, skal du vælge Oversigt > Vis ordlisteværktøjslinje):
Du kan se en komplet ordliste ved at klikke på Ordliste i indholdsoversigten eller klikke på knappen Ordliste helt til højre på ordlisteværktøjslinjen.
Opret et opslagsord
Vælg den tekst, der skal være opslagsord.
Hvis ordlisteværktøjslinjen ikke vises, skal du vælge Oversigt > Vis ordlisteværktøjslinje.
-
Klik på Tilføj term på ordlisteværktøjslinjen.
Hvis knappen Tilføj term ikke er tilgængelig (hvis den er utydelig, og der står “Tilføjet” på den), er termen allerede føjet til ordlisten.
Det nye ord bliver som standard den primære definition og vises med fed skrift i teksten.
Du tilføjer et ords definition ved at klikke på Ordliste i indholdsoversigten (eller klikke på ordet i bogen), kontrollere, at ordet er valgt på listen Termer, vælge definitionseksemplet og skrive definitionen.
-
Hvis en anden forekomst af ordet skal henvise til definitionen (så læseren kan trykke eller klikke på ordet for at se definitionen), skal du vælge den pågældende forekomst i bogen, vælge ordet på lokalmenuen “Registerhenvisning til” på ordlisteværktøjslinjen og klikke på Tilføj henvisning.
En registerhenvisning behøver ikke at passe præcist til det tilhørende ord. Et opslag til “killing” kan f.eks. have en registerhenvisning til “kat”. Vælg “kat” i bogen, vælg “killing” på lokalmenuen “Registerhenvisning til”, og klik på Tilføj henvisning.
Rediger opslag i ordlisten
Klik på Ordliste i indholdsoversigten.
-
Gør et af følgende:
Tilføj et ord: Klik på knappen Tilføj . Hvis du tilføjer et ord på denne måde (i stedet for at vælge en bestemt forekomst i bogen), vises ordet i ordlisten, men henviser ikke til en bestemt forekomst i bogen. Du kan altid tilføje henvisninger til ordet ved at følge trinene ovenfor.
Omdøb et ord: Dobbeltklik på dets navn på listen Termer, skriv det nye ord, og tryk på Retur.
Slet et ord: Vælg det, og klik på knappen Slet , eller tryk på Slettetasten.
Føj et beslægtet opslagsord til et opslag: Træk ordet fra listen til området under Beslægtede opslagsord.
Vælg en registerhenvisning som primær definition: Vælg ordet på listen Termer. I området under Register skal du flytte markøren over den registerhenvisning, der skal være den primære definition. Klik på trekanten til venstre for registerhenvisningen, og vælg Hoveddefinition på lokalmenuen, så der vises et hak.
Administrer lange lister over opslagsord: Du kan tildele et af tre statusmærker (farver) til ord. Du kan f.eks. bruge blå til ord, der endnu ikke har definitioner, rød til ord, hvis definitioner er ufuldstændige, og grøn til ord med komplette definitioner. Klik på prikken ved siden af et ord på listen Termer, og vælg et mærke på lokalmenuen.
Du kan ikke slette elementet Ordliste fra en skabelon, men hvis du ikke tilføjer nogen ordlisteoptegnelser, er der ingen ordliste i den færdige bog.