Tilføj, skift rækkefølge på eller slet kapitler, sektioner og sider
Din bog består af kapitler. Et kapitel kan indeholde sider og sektioner.
En sektion er en del af et kapitel. Du kan bruge sektioner til at opdele indholdet i et kapitel i emner eller til specielle typer indhold, f.eks. lektioner, aktiviteter eller casestudier. Alle sektioner vises sammen i slutningen af det kapitel, de optræder i.
Du kan ændre rækkefølge på sektioner og kapitler i vinduet Bog (vist nedenfor) ved at trække dem, og iBooks Author ændrer automatisk nummereringen.
Når du tilføjer indhold, tilføjes der nye sider efter behov, eller du kan tilføje sider først. (Når du ser en liggende skabelon i stående retning, har hvert kapitel eller hver sektion en side, der kan rulles, som viser alt indholdet.)
Vigtigt: Du kan ikke ændre rækkefølge på individuelle sider ved at trække dem.
Tilføj et kapitel eller en sektion
I vinduet Bog (vist ovenfor) skal du vælge kapitlet før det kapitel, du vil tilføje, eller vælge det kapitel, som du vil føje sektionen til.
Klik på Tilføj sider på værktøjslinjen, og vælg enten Kapitel > Valg eller Sektion > Valg.
-
Klik på et kapitel eller en sektionstitel, og gør et af følgende:
Tilføj et kapitel eller en sektionstitel: Klik på eksempelteksten “Uden navn”, og skriv ny tekst.
Skift det viste præfiks og nummer: På bogsiden skal du dobbeltklikke på ordet “Kapitel” eller “Sektion” og vælge en mulighed på lokalmenuen Sektionsnummer.
Erstat titlen på en sektion med en kapitel- eller bogtitel, eller erstat titlen på et kapitel med en bogtitel: På bogsiden skal du klikke tre gange på kapitel- eller sektionstitlen og vælge en mulighed på lokalmenuen Titel.
Du kan også tilføje et kapitel eller en sektion ved at dublere et emne. Vælg et kapitel eller en sektion, og vælg Rediger > Dubler.
Tip: Du optimerer oplevelsen ved at oprette flere mindre kapitler i stedet for færre store kapitler.
Tilføj en ny side
Vælg det kapitel eller den sektion, du vil føje sider til, i vinduet Bog (vist ovenfor).
Klik på Tilføj sider på værktøjslinjen, og vælg Sider > Valg.
Tip: Du kan også tilføje en ny side ved at ctrl-klikke på en side i vinduet Bog og vælge Indsæt side på lokalmenuen. Den nye side bruger standardlayoutet til kapitlet eller sektionen.
Skift rækkefølge på kapitler og sektioner
I vinduet Bog (vist ovenfor) skal du gøre et af følgende eller begge dele:
Skift rækkefølge på kapitler: Træk dem.
Skift rækkefølge på sektioner: Træk en sektion til et nyt sted i kapitlet eller til et andet kapitel.
Slet et kapitel, en sektion eller en side
I vinduet Bog (vist ovenfor) skal du vælge det kapitel, den sektion eller den side, der skal slettes, og trykke på Slettetasten.
Vigtigt: Når du sletter et kapitel eller en sektion, slettes alt indholdet. Du gendanner indholdet ved straks at vælge Rediger > Fortryd.