Eksporter din bog til iBooks eller et andet format

Selvom du ikke sender bogen til iBooks Store, kan du eksportere en bog, som du selv kan distribuere.

Du kan også eksportere bogen som et PDF-arkiv, der kan vises eller udskrives med Billedfremviser, Adobe Reader eller et andet PDF-program. Henvisninger virker i PDF-dokumentet, men andre interaktive medier (widgets), f.eks. film og 3D-objekter, virker evt. ikke som forventet.

Du kan også eksportere teksten fra bogen.

Vigtigt: Hvis du vælger selv at distribuere bogen, skal du gennemse retningslinjerne i softwarelicensaftalen til iBooks Author. Du viser aftalen ved at vælge iBooks Author > Om iBooks Author og klikke på Licensaftale.

Eksporter i iBooks-format

  1. Vælg Arkiv > Eksporter, og klik på iBooks, mens bogen er åben.

  2. Hvis du vil indsende arkivet til iBooks Store, skal du klikke på trekanten ud for Valg til iBooks Store og følge instruktionerne på skærmen.

  3. Klik på Næste.

  4. Skriv et navn til bogen, vælg, hvor den skal arkiveres, og klik på Eksporter.

Hvis du vil se bogen i iBooks til iPad, skal du sørge for at have de nyeste versioner af iBooks og iOS installeret og gøre et af følgende:

  • Send arkivet med e-mail, og åbn det i Mail på en iPad. Tryk på arkivet for at åbne det.

  • Træk bogarkivet (med endelsen .ibooks) til iTunes-vinduet, og synkroniser bogen til iPad. Du kan få flere oplysninger i iTunes-hjælp.

Hvis du vil se bogen i iBooks til Mac, skal du sørge for at have de nyeste versioner af iBooks og OS X installeret og gøre et af følgende:

  • Træk bogarkivet (med endelsen .ibooks) til iBooks.

Eksporter som et PDF-dokument

Gør et af følgende:

  • Opret et PDF-arkiv, der kun kan ses på skærmen (ikke som en udskrift): Vælg Del > Eksporter, og klik på PDF. Vælg indstillinger til billedkvalitet og sikkerhed, klik på Næste, skriv et navn, vælg en placering til arkivet, og klik på Eksporter.

  • Opret et PDF-arkiv, der kan udskrives: Vælg Arkiv > Udskriv, og vælg Arkiver som PDF på lokalmenuen PDF. I vinduet Arkiver skal du skrive et navn, vælge en placering til arkivet og klikke på Arkiver.

Eksporter som et tekstdokument

Du kan eksportere din bog som et arkiv, der kan redigeres, i TXT-format.

  1. Vælg Del > Eksporter, og klik på Tekst.

  2. Klik på Næste.

  3. Skriv et navn, vælg en placering til arkivet, og klik på Eksporter.

Vigtigt: Når du har eksporteret dit bogarkiv, skal du ikke komprimere eller “zippe” arkivet, før du deler det. Komprimerede bogarkiver kan ikke åbnes.