Send en bog via e-mail
Hvis du bruger programmet Mail i OS X, kan du hurtigt sende din bog i forskellige formater direkte fra iBooks Author via e-mail.
Send din bog via e-mail
-
Vælg Del > Send via e-mail, mens bogen er åben, og vælg en mulighed på undermenuen:
iBooks Author-arkiv: Opretter et iBooks Author-dokument (med endelsen .iba). iBooks Author skal være installeret på modtagerens computer, før arkivet kan åbnes.
iBooks-arkiv: Opretter et iBooks-arkiv(med endelsen .ibooks). iBooks skal være installeret på modtagerens iPad eller Mac, før arkivet kan åbnes.
PDF: Opretter et PDF-dokument (med endelsen .pdf). Henvisninger virker i det færdige PDF-dokument, men andre interaktive medier, f.eks. film og 3D-objekter, virker evt. ikke som forventet.
Der åbnes en ny e-mailbesked, hvor bogversionen er vedlagt.
Rediger e-mailbeskeden, og klik på Send.