Formater tekst vha. formater

Formater er uundværlige til formatering af tekst. Lad som f.eks. antage, at du vil ændre størrelsen på alle kapiteltitler i en bog. Hvis du oprindeligt har oprettet og anvendt et format til kapiteltitler, kan du ændre størrelse på alle kapiteltitler i bogen samtidig ved at ændre formatet i stedet for at skulle omformatere hver enkelt titel.

iBooks Author bruger også formater til at oprette indholdsfortegnelsen.

Alle skabeloner inkluderer indbyggede formater, du kan ændre, som du vil. (Alle tekst eksempler bruger et format.) Du kan også oprette dine egne formater. Alle formater vises i formatskuffen:

Knappen Formatskuffe på formatlinjen

Der er tre typer formater:

  • Afsnitsformater kan kun anvendes på hele afsnit (der afsluttes med et returtegn), ikke på enkelte ord i afsnit.

    Som standard bruger det næste afsnit (når du har trykket på Retur) det samme format, men du kan ændre denne indstilling. Du kan f.eks. vælge, at afsnittet efter Kapiteltitel som standard skal være Kapitelundertitel. Hvis du vil ændre denne indstilling, skal du klikke på Mere i Info om tekst og vælge en mulighed på lokalmenuen Efterfølgende afsnitsformat.

  • Tegnformater kan anvendes på individuelle tegn eller grupper af tegn og på individuelle ord i afsnit, uden at det påvirker afsnitsformatet.

  • Listeformater gør det nemt at oprette lister og dispositioner.

Anvend et format på tekst

  1. Vælg den tekst, du vil anvende et format på.

    Tip: Hvis du anvender et format på et helt afsnit, behøver du ikke at vælge afsnittet; anbring bare indsætningsmærket hvor som helst i afsnittet.

  2. Klik i formatskuffen på det format, du vil anvende på den valgte tekst.

    Hvis formatskuffen ikke er åben, skal du klikke på knappen Formatskuffe formatlinjen eller vælge Oversigt  > Vis skuffe med formater.

Du kan også anvende et format på valgt tekst ved at vælge et format på en af lokalmenuerne (vist nedenfor) på formatlinjen:

Lokalmenuer med tegn- og afsnitsformater på formatlinjen

Rediger et eksisterende format

  1. Vælg tekst, der bruger det format, som skal redigeres.

  2. Formater teksten, som du vil have det ændrede format til at se ud.

  3. Klik i formatskuffen på den røde pil ved siden af formatets navn, og vælg Omdefiner format fra det valgte på lokalmenuen.

    Hvis formatskuffen ikke er åben, skal du klikke på knappen Formatskuffe formatlinjen eller vælge Oversigt  > Vis skuffe med formater.

Alle forekomster af det tidligere format opdateres til det nye format.

Opret et nyt format

  1. Formater tekst, som det nye format skal se ud, og marker teksten.

  2. Vælg en mulighed på lokalmenuen Tilføj format i bunden af formatskuffen.

    Hvis formatskuffen ikke er åben, skal du klikke på knappen Formatskuffe formatlinjen eller vælge Oversigt  > Vis skuffe med formater.

  3. Skriv et navn til det nye format.

  4. Hvis du ikke vil anvende formatet på den valgte tekst, skal du fravælge “Anvend dette nye format ved oprettelse”.

Tip: Du opretter en tastaturgenvej til det nye format ved at klikke på pilen ved siden af formatets navn (i formatskuffen) og vælge Genvejstast > valg på lokalmenuen. Nu kan du vælge tekst og trykke på en funktionstast for at anvende det formatet. Du anvender formatet og sletter tilsidesættelser på den valgte tekst ved at holde Alternativtasten nede, mens du trykker på funktionstasten.

Omdøb eller slet et format

  1. Hvis formatskuffen ikke er åben, skal du klikke på knappen Formatskuffe formatlinjen eller vælge Oversigt  > Vis skuffe med formater.

  2. Klik i formatskuffen på pilen ved siden af det format, du vil omdøbe eller slette, og gør et af følgende:

    • Vælg Omdøb format, skriv et nyt navn, og tryk på Retur.

    • Vælg Slet format, og vælg et erstatningsformat, hvis formatet bruges i det aktuelle dokument.

Kopier et afsnits- eller tegnformat, og anvend det på anden tekst

  1. Anbring indsætningsmærket i et afsnit eller ord, hvis format du vil kopiere.

  2. Vælg Format > Kopier valgformat.

  3. Vælg den tekst, der skal ændres (eller anbring indsætningsmærket i et afsnit eller ord), og vælg Format > Indsæt valgformat.

Fjern tilsidesættende formater

Når du ændrer en tekstegenskab uden at anvende et format, opretter du en formattilsidesættelse. Hvis du f.eks. vælger et afsnit, der bruger formatet Brødtekst og vælger Format > Skrift > Fed, har det afsnitsformat nu en tilsidesættelse. Når du vælger tekst, som har et tilsidesættende format, bliver pilen ud for formatets navn (i formatskuffen) rød. Du kan lade tilsidesættelsen være eller fjerne den. (Du kan også integrere tilsidesættelsen i et nyt eller eksisterende format som beskrevet ovenfor.)

  1. Vælg den tekst, du vil ændre.

  2. I formatskuffen skal du klikke på pilen til højre for det valgte format og vælge Tilbage til defineret format på lokalmenuen.

    Hvis formatskuffen ikke er åben, skal du klikke på knappen Formatskuffe formatlinjen eller vælge Oversigt  > Vis skuffe med formater.

    Rød pil i formatskuffen viser tilsidesættelse

Hvis du vil ændre alle forekomster af et format til et andet format, skal du se instruktionerne til, hvordan du finder og erstatter tekst.