Skift linealindstillinger

I indstillingerne til iBooks Author kan du hurtigt ændre indstillinger til linealer og hjælpelinjer.

  • Hjælpelinjer til justering vises, når du trækker objekter – så du hurtigt kan se objekternes relative placering – og skjules, når du holder op med at trække.

  • Hjælpelinjer til relativ afstand vises, når to eller flere emner vises ved siden af hinanden på en bogside.

  • Hjælpelinjer til relativ størrelse vises, når du ændrer størrelse på et objekt på en bogside.

Juster linealindstillinger

  1. Hvis den vandrette lineal ikke er synlig, skal du vælge Vis linealer på lokalmenuen Oversigt værktøjslinjen.

  2. Vælg iBooks Author > Indstillinger, og klik på Linealer.

  3. Gør et af følgende:

    • Skift måleenheder på linealerne: Vælg en mulighed på lokalmenuen Linealenheder.

    • Få en lineal til at starte midt på siden: Vælg “Anbring udgangspunkt på midten af linealen”.

    • Vis måleenheder som procentdele af sidens bredde: vælg “Vis linealenheder som procent”.

Tilpas hjælpelinjer

  1. Vælg iBooks Author > Indstillinger, og klik på Linealer.

  2. Gør et af følgende:

    • Skift farve på hjælpelinjer: Klik i farvefeltet til Hjælpelinjer, og vælg en farve i farvevinduet.

    • Vis hjælpelinjer, når et objekts midte er justeret med et andet objekt eller sidens midte: Vælg “Vis hjælpelinjer ved objektets midte”.

    • Vis hjælpelinjer, når et objekts kanter er justeret med et andet objekt: Vælg “Vis hjælpelinjer ved objektets kanter”.

Tilpas hjælpelinjer til relativ størrelse og afstand

  1. Vælg iBooks Author > Indstillinger, og klik på Linealer.

  2. Gør et af følgende:

    • Skift farve og størrelse på hjælpelinjer: Klik i farvefeltet til Afstand ml. og str. på objekter, og vælg en farve i farvevinduet.

    • Vis et objekts afstand til et andet objekt: Vælg “Vis relativ afstand”.

    • Vis et objekts størrelse i forhold til et andet objekt: Vælg “Vis relative størrelser”.